Politikker

Kost politik

  • Vi anbefaler at alle børn har sunde og nærende madpakker med, her tænker vi rugbrød og grønt som en vigtig del.
  • Vi opfordrer børnene til at spise deres brød inden alt andet, der er i madkassen såsom gulerødder og frugtstænger o. lign.
  • Vi serverer mælk og vand til frokost og vand til frugt.
  • Vi skærer forskellige frugt, som forældrene selv medbringer, til børnene ca. kl. 14.00. Vi laver nogen gange varm mad, pandekager, popcorn, snobrød, varm kakao og andet over bål til børnene, det er en del af aktiviteterne og fællesskabet i bålhuset. Om vinteren er det samtidig med til at holde varmen og give børnene lidt overskud til kulden.
  • Børnene er med til at etablere aktiviteterne, idet de hjælper med at tænde bål, hente brænde, lave maden, dele rundt osv.
  • Ved fødselsdage, afsked og lign. ceremonier er det op til den enkelte at vælge, hvordan de vil fejre dagen.
  • Enkelte gange har vi lege, hvor vi bruger mundgodt - enten som en motivation / belønning eller som en del af mundmotorisk træning.
  • Vi tager hensyn til det enkelte barn såfremt det fx har allergi, eller hvis der er andre kosthensyn vi skal tage højde for.

Rygepolitik
  • Rygning skal foregå på parkeringspladsen bag laden - både til hverdag og til arrangementer.


Fødselsdagsgaver
  • Børnene skal ikke have gave med til hinanden, når vi fejrer fødselsdag i børnehaven.
  • Hvis fødselsdagen bliver holdt i hjemmet, har børnehaven en fælles gave med.

Solcreme
  • Børnene skal have solcreme på hjemmefra, de dage I som forældre vurderer det er nødvendig.
  • Vi smører dem ved middagstid, de dage vi vurderer det er nødvendig - i forår og sommer perioder. Børnehaven har solcreme.

Trafikpolitik
  • Vi vil gerne sikre at trafikken kører langsom forbi børnehaven. Vi har derfor i samarbejde med teknisk forvaltning fået lavet fartbegrænsning på 40 km/t samt vejindsnævring.
  • Vi vil løbende sørge for frit udsyn, fra vores udkørsel.
  • Vi har sat sten ved lågen ud til vejen, for at få forældre til at parkere i gårdspladsen ved aflevering og afhentning.
  • Vi har jævnlig ture med børnene langs vejen - både til fods og på cykel. Vi lærer dem om simple hochzeitskleider færdselsregler langs vejen og over vejen.
  • Vi har nogle udflugter til byen, hvor vi ligeledes snakker færdsel i forhold til bus, trafiklys, fodgængerfelt m.m.
  • Vi øver børnenes cykelfærdigheder, for at forberede dem til cyklister i trafikken. På cykelture bærer alle cykelhjelm.
  • Børn og voksne bærer altid refleksveste i trafikken.
  • Vi vil som voksne altid være gode rollemodeller i forhold til færdsel i trafikken.